Gå til hovedindhold

Cirkusskoler, børn og unges ret til ytringsfrihed på Vestbredden

Projektstiller
Det Danske Hus i Palæstina
Hvor
Palæstina
Tema

Cirkusskolen i Palæstina arbejder med unge piger og drenges ret til ytringsfrihed. Med en uddannelse som cirkusartist får de indflydelse på deres eget liv. De bliver rollemodeller for andre unge på Vestbredden.

Resumé

I Palæstina lever unge piger og drenge under militærbesættelse. Deres bevægelsesfrihed er begrænset. Mange har volden tæt inde på livet. De oplever frygt og utryghed. De oplever at det er svært at udfordre deres forældres generation, at tale frit om livet og kærligheden. Projektet tilbyder et alternativ. I samarbejde med Den Palæstinensiske Cirkusskole bliver unge piger og drenge uddannet som cirkusartister. De får øget selvtillid. De bliver rigtig gode til at samarbejde. De bliver lettere for dem at håndtere stress. Deres kreative evner bliver styrket. De får modet og trygheden til at stå frem og være sig selv.

Baggrund

Forestil dig at være ung og en fremmed magt har besat dit land og skaber frygt og utryghed med deres militærvogne, tåregas og skarpe skud. Du oplever voldelige sammenstød i gaderne, omkring checkpoints, langs grænsehegn og mure. Dine venner bliver arresteret og kørt væk af soldater. Du ved ikke, hvad der sker med dem.

For 70 år siden, da staten Israel blev oprettet, blev over 700.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjem. I årtier har de palæstinensiske områder været besat. 700 kilometer mur og pigtråd holder Vestbredden, Østjerusalem og Gaza adskilt fra hinanden og fra Israel. Mange kan ikke frit besøge familier og venner andre steder i landet eller vælge en anden skole, fordi de ikke har de nødvendige papirer, når de skal krydse det israelske militærs checkpoints.

Du bliver usikker, fortvivlet og måske rigtig vred. Måske får du lyst til at gøre oprør, bryde rammerne. Eller måske bare gøre noget andet end dine forældre. Men du oplever, at det er svært at udfordre såvel den ydre besættelse som de indre vaner og traditioner. Det kan faktisk være umuligt eller ligefrem farligt at sige din mening frit og åbent. Dit liv er styret af andre, hvad enten det er soldater, forældre, skolelærere eller religiøse traditioner. Du mister håbet om et andet liv, en bedre fremtid.

De palæstinensiske områder består af Vestbredden, Østjerusalem og Gaza - her bor til sammen over 4.8 millioner mennesker. Dagsværkprojektet gennemføres på Vestbredden og i Østjerusalem. Her bor der 2.9 millioner. 800.000 er flygtninge, og af dem bor næsten 300.000 i de flygtningelejre, der blev etableret efter krigene i 1948 og 1967.

Demokratiet og levevilkår er presset af såvel Israels militære besættelse som af interne konflikter mellem forskellige palæstinensiske grupper. Arbejdsløsheden er skyhøj - og mange familier kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen: Få råd til ordentlig mad, vand, lægebesøg eller de nødvendige skolebøger.

De 1.2 millioner børn og unge under 18 år, der bor på Vestbredden og i Østjerusalem, har volden helt inde på livet. Selvom mange både i og uden for Israel og Palæstina i årevis har kæmpet for fred, så er der næsten dagligt voldelige sammenstød, hvor unge piger og drenge risikerer at blive arresteret, såret og dræbt. Det påvirker deres mentale helbred. Depression, psykosomatiske lidelser, søvnforstyrrelser og post-traumatisk stress er ikke ualmindeligt.

Det palæstinensiske samfund er præget af konservative normer og kønsrolleopfattelser. Unge piger er mange steder marginaliseret i det offentlige og det private rum. 20% bliver gift, før de er 18 år, og arbejdsløshed er højere blandt unge kvinder. Kønsrolleopfattelserne betyder f.eks. også, at piger og drenge nogle steder ikke kan lege med hinanden, holde i hånd eller blive kærester. Jo, de er på YouTube, Facebook og Instagram. Men de har ikke den samme frihed som danske piger og drenge til at opleve, eksperimentere og til at bestemme over deres dagligdag, udforske deres drømme og vælge deres fremtid. Det er virkeligheden for mange unge piger og drenge i Palæstina.

Projektidé og hovedaktiviteter

Den Palæstinensiske Cirkusskole på Vestbredden er et alternativ. Her kan unge piger og drenge udfolde sig i et frit og trygt rum - de får mulighed for at lære, hvordan de løser problemer og overvinder barske oplevelser. Siden 2011 har cirkusskolen arbejdet med et internationalt anerkendt koncept, Social Circus. Det udføres med og af de unge. Det er en konstruktiv og demokratisk metode, der skaber socialt engagement og bidrager til udviklingen af børn og unges sociale, fysiske, kunstneriske og kognitive kompetencer. Det bygger på universelle menneskerettigheder og værdier som ytringsfrihed, ligestilling og tillid - og det er en cirkusform, der gør en forskel for unge piger og drenges liv i konfliktområder.

Med dagsværkprojektet bliver der etableret fire nye cirkusklubber i byerne Østjerusalem og i Tulkarem på den nordvestlige del af Vestbredden. Dagsværkprojektets målgruppe omfatter bl.a. børn og unge fra to flygtningelejre, Shuafat og Tulkarem. De er efterkommere af flygtningene fra 1948. Begge flygtningelejre er overfyldte og tæt bebyggede, en del af beboerne er afhængige af fødevarehjælp, og i Østjerusalem lever rigtig mange under fattigdomsgrænsen.

De nye cirkusklubber anvender Social Circus-konceptet, og gennem deltagelse i cirkusklubbernes uddannelsesforløb får de unge piger og drenge en række kompetencer, der sætter dem bedre i stand til at møde og arbejde konstruktivt med de udfordringer, livet som ung i Palæstina indebærer. De får øget selvtillid og tillid til andre, og de bliver rigtig gode til at samarbejde. De arbejder med deres kropsbevidsthed, og det bliver lettere for dem at håndtere stress. Deres kreative evner bliver styrket, og de får modet og trygheden til at stå frem og være sig selv.

 

Hovedaktiviteter

Lokalsamfund i Østjerusalem og i Tulkarem sikret ejerskab af cirkusklubberne

Der er tale om en anderledes form for cirkuskunst. Det lokale ejerskab er derfor afgørende. Cirkusklubberne forankres i lokalsamfundet hos lokale organisationer, der har solid folkelig forankring. Det bidrager til projektets bæredygtighed. Inden cirkusklubberne starter, afholdes der dialogmøder med de lokale skoleledere, forældregrupper og med myndighederne. Den Palæstinensiske Cirkusskole kommer til byen og viser cirkusforestillinger, og unge fra lokalområdet bliver inviteret til cirkusskolens store telt i Birzeit. Her får de en første mulighed for at opleve og prøve de forskellige cirkusteknikker.

De lokale organisationer og aktører er projektets sekundære målgruppe, og vi når omkring 3.000 mennesker.

30 nye cirkusinstruktører uddannet

Træningen af børn og unge i cirkusklubberne varetages af cirkusinstruktører, der bliver rekrutteret fra lokalområdet og gennemgår et uddannelsesforløb, hvor deres pædagogiske og didaktiske evner som instruktører udvikles. Uddannelsesforløbet sætter dem i stand til at undervise efter cirkusskolens faste pensum, således at de kan være selvkørende efter projektets afslutning. Forløbet er toårigt og består af træningsworkshops og løbende supervision af de nye cirkusinstruktører. Supervisionen varetages af Den Palæstinensiske Cirkusskole.

De 30 nye cirkusinstruktører er en del af projektets primære målgruppe.

600 unge piger og drenge uddannet som cirkusartister

Der etableres tre cirkusklubber i Østjerusalem og i Tulkarem. Det sker i et samarbejde mellem de nyuddannede cirkusinstruktørerne og de lokale organisationer. Den Palæstinensiske Cirkusskole støtter processen og sikrer, at klubberne har de rette faciliteter og materialer. Der etableres Circus Clubs Councils med repræsentanter fra forældregruppen og lokale ledere. Cirkusklubberne har ugentlige aktiviteter fra september til maj fordelt på tre aldersgrupper: 7 til 9 år, 9 til 12 år samt 12 til 15 år. Hvert år gennemføres der en uges sommerlejr for hver aldersgruppe.

Der undervises efter en værdibaseret metode, der bygger på tillid, respekt og samarbejde. Undervisningen følger en fast plan og har bl.a. fokus på den enkelte elevs koncentrationsevner, evne til at udtrykke sig og til at samarbejde. Eleverne arbejder med cirkusteknikker såsom akrobatik på gulvet og i luften, jonglering, linedans og fortælleteknik.

Cirkusklubberne tilbyder undervisningsforløb af to års varighed. Elever, der ønsker at specialisere sig, kan gå videre til de to næste niveauer hos Den Palæstinensiske Cirkusskole i byen Birzeit.

Hver træningssession evalueres med deltagerne, og en gang om året gennemfører Den Palæstinensiske Cirkusskole fokusgruppeforløb med deltagere og med deres forældre med det mål at sikre den vedvarende kvalitet i cirkusklubbernes arbejde.

De 600 unge cirkusartister er en del af projektets primære målgruppe. Aldersgruppen er 7 – 15 år.

De unge artister viser deres cirkuskunst frem

Et centralt element i Social Circus er forestillingen – at vise den cirkuskunst, som de unge cirkusartister har skabt i klubberne, frem. Det sker gennem forskellige aktiviteter. I april og maj er der åbent hus-arrangementer, hvor familier, børn og unge fra lokalområdet har mulighed for at opleve deres børn og venner udføre cirkuskunst. De unge cirkusartister deltager også i lokale kulturelle begivenheder, parader og festivaller – og de skaber deres egne begivenheder og tager på turné til nabobyerne, hvor de indtager gader og pladser. Med deres cirkuskunst udtrykker de deres følelser og oplevelser på nye måder. De skaber glæde og begejstring hos tilskuerne – får anerkendelse og respekt.

Publikum er projektets tertiære målgruppe, og vi når omkring 10.000 mennesker.

Operation Dagsværks projektkrav

Uddannelse

Den konkrete pædagogiske metode, som Den Palæstinensiske Cirkusskole anvender, handler om at frigøre eleverne fra de vaneforestillinger, der fastholder dem og deres handlemønstre. Metodens mål er at bidrage til selvstændig kritisk tænkning, uafhængighed og dermed til myndiggørelse – empowerment. Der er vægt på dialogen mellem elev og lærer. De unge cirkusartister får øget deres selvværd og deres handlekompetencer. Det styrker deres oplevelse af at have indflydelse på deres eget liv, og de kan fungere som rollemodeller for andre unge piger og drenge i lokalsamfundet.

Bæredygtighed

Projektets bæredygtighed sikres ved styrke kapaciteten i de enkelte lokalsamfund. Lokale cirkusinstruktører uddannes. Disse har et lokalt kendskab og netværk. Cirkusklubberne forankres hos eksisterende lokale organisationer. Det gør dem mere uafhængige af Den Palæstinensiske Cirkusskole. Økonomisk bidrager eleverne med et årligt medlemskontingent. Det bidrager til cirkusklubbernes bæredygtighed og uafhængighed efter projektets afslutning.

Fortalervirksomhed

Fortalerarbejdet har fokus på unge piger og drenges ret til ytringsfrihed gennem kunst og kultur. I samarbejde med f.eks. Palestine Performance Arts Network vil cirkusskolen og Det Danske Hus søge at påvirke Undervisningsministeriet til at indarbejde relevante dele af cirkusskolens pensum i grundskolernes undervisning. Cirkusskolen er medlem af Palestine Performance Arts Network, og netværket er en af Det Danske Hus’ strategiske partnerorganisationer. Det lokale fortalerarbejde består af dialog, oplysning samt de unge cirkusartisters optræden. Målgrupperne omfatter f.eks. forældre, lærere, de lokale partnerorganisationer, borgere og myndigheder.

Lokal forankring

Projektet gennemføres af Den Palæstinensiske Cirkusskole. Skolen bygger på demokratiske værdier som ytringsfrihed og ligeværdighed, og den arbejder med en tilgang, hvor alle - elever, cirkusinstruktører, frivillige og lokalsamfund - deltager. Gennem sit Outreach Program har cirkusskolen etableret 20 cirkusklubber på Vestbredden. Med dagsværkprojektet når cirkusskolen ud til endnu flere lokalområder. De nye cirkusklubber bliver etableret i samarbejde med og hos allerede eksisterende lokale organisationer - Community Based Organisations. Cirkusklubberne bliver en overbygning på organisationernes eksisterende program. Det sikrer en solid lokal forankring, ejerskab og legitimitet.

Diskrimination og ligestilling

Et af de vigtigste temaer i cirkusklubberne er, at alle er ligeværdige under cirkusteltet. Denne værdi er blevet håndhævet gennem alle de år, Den Palæstinensiske Cirkusskole har været aktiv. Cirkusskolen har stor erfaring med at inddrage unge piger i cirkusklubberne. Derudover gør de også en ekstra indsats for at inkludere traumatiserede børn samt unge piger og drenge med fysiske og mentale handikap. Økonomisk kan elever, der ikke har mulighed for at betale det årlige medlemskontingent, søge om støtte hos Den Palæstinensiske Cirkusskole.

Indikativt budget
Det Danske Hus i Palæstina - Cirkusskoler, børn og unges ret til ytringsfrihed på Vestbredden Budget (DKK) %
1. Hovedaktiviteter
Lokalsamfund i Østjerusalem og i Tulkarem sikret ejerskab til cirkusklubbern 310.000 8,9
30 nye cirkusinstruktører uddannet 750.000 21,4
600 unge piger og drenge uddannet som cirkusartister + 4 cirkusklubber etableret 1.370.000 37,1
Aktiviteter i alt 2.750.000 78,6
2. Lokal drift 400.000 11,4
3. Evaluation og monitorering 100.000 2,9
4. Projektudgifter i alt 3.250.000 92,9
5. Revision 22.500 0,6
6. Administration i Danmark/Det Danske Hus i Palæstina 227.500 6,5
7. Total 3.500.000 100,0
Billede af mur i sort/hvid

700 kilometer mur adskiller Vestbredden fra Jerusalem og Israel. Nogle unge mennesker vil måske aldrig få muligheden for at se, hvad der er på den anden side. Fotograf: Jeppe Nybroe

Billede af en masse børn, som ser på en dreng, der jonglerer med bolde

En ung cirkusartist fra Den Palæstinensiske Cirkusskole optræder i en palæstinensisk landsby. At optræde i byens gader opbygger selvtilliden og giver unge en stemme. Fotograf: Det Danske Hus i Palæstina

Billede af nogen, der kaster med ild i cirkustelt

Den palæstinensiske cirkusfestival i 2016. Festivalen gennemførte forestillinger 7 forskellige steder på Vestbredden, og over 4.000 tilskuere deltog. Fotograf: Det Danske Hus i Palæstina

Billede af soldater og børn i gaden i sort/hvid

Israelske soldater og palæstinensiske børn i en by på Vestbredden. Uniformerede soldater, checkpoints og militær besættelse er en del af hverdagen for palæstinensiske piger og drenge. Fotograf: Jeppe Nybroe